Personlig kundepleje og fokus på håndværket

Brilleglas.nu blev etablere i foråret 2018 af mig - Daniel Frank Foss, som er ejer og stifter af firmaet. Jeg har været uddannet optiker siden 2010, og har stor erfaring inden for optiske løsninger, reparationer, rådgivning af stel og kundeservice. Konceptet bag brilleglas.nu bygger på personlig kundepleje og fokus på håndværket, og er drevet af min historie som starter i en optikerforretning på Nørrebros runddel i København.

Aviator

Min historie begynder i 2010 med en mentor, som har haft en enorm betydning for min karriere. Erik, en venlig og generøs sjæl og et unika af de helt sjældne, havde sin optikerforretning, Salling C, på Nørrebros runddel i København. Med de kunstnerisk udsmykkede vinduer omgivet af franskudseende butiksfacade, var butikken en absolut yndling i hele byen. Han var personligt interesseret i sine mange kunder, som spændte fra koncerndirektøren til gårdsangeren. Denne begavede og elegante andengenerations optiker førte kunderne på en guidet oplevelsestur gennem forretningen. Første stop var en kyndig synstest, og herefter, i tæt samspil med kunden, indledtes en målrettet og stilsikker jagt på den perfekte brille. Det var Eriks største fryd, at se kunden gå ud i verden med klarsyn og ny vunden optimisme.

Jeg mødte Erik på det helt rigtige tidspunkt i mit liv, og vi påbegyndte sammen, en yderst spændene rejse gennem de ydre afkroge af brillernes univers. Lige præcis der, hvor alt kan lade sig gøre!
 
Med min egen optikererfaring, siden 2010, ønsker jeg at videreføre Eriks personlige kundepleje og det skarpe fokus på håndværket. Vi tilbyder ikke blot styrkeglas og nyt liv til dine egne favoritstel. Vi kan også ændre dine solbriller til almindelige briller og omvendt. Eller måske ønsker du hjælp til dit vintage loppefund, som vi reparerer, customizer og shiner op for dig. Alt sammen til overkommelige priser og med dig som kunde i centrum.

*Glidende overgang, Specielle styrker, Solbriller med styrke påregnes yderligere 14 dages leveringstid

Vintage brillestel
– nyt, gammelt og genbrug